Jordskok suppe

Til 4 personer
(Kan spises i fase 3 - Tror også den er lidt "lovlig" i fase 2 sidst i perioden...) 



Ingredienser:
2 fed hvidløg  
1 stk løg  
5 dl mælk (skummet- eller minimælk)
5 dl vand
1 stk porre  
1 tsk. havsalt  
0,5 tsk. peber, sort  
2 stk laurbærblade  
7 stk timian, kviste  
1,2 kg jordskokker
150 g. serranoskinke
300 g svampe, gerne forskellige

Sådan gør du:
Skræl jordskokkerne og skær dem i tern. Hak løg og hvidløg i grove tern. Skær porren i skiver.
Kom jordskokker, løg, hvidløg, porre og timian i en stor gryde og tilsæt vand, mælk, salt og laurbær og bring det i kog. Lad et småsimre i ca. 30-40 minutter. – Rør ofte, så det ikke brænder på!
Fjern laurbærbladene. Blend til en fin suppe og smag til med salt og peber. Evt. lidt citronsaft hvis den behøver dette.

Klip eller skær serannoskinken i brede strimler og læg skiverne på en plade med bagepapir. Sæt pladen i en forvarmet ovn på 200 grader varmluft i ca. 4-5 min. Hold øje med hvornår de er blevet sprøde og krøllede.

Skær svampene i grove stykker og svits dem ved kraftig varme på en pande med en lille smule olie.

Suppen anrettes i dybe tallerkner og toppes med serranoskinken og svampe lige inden servering.

Kommentarer