Mættende morgen-æggekage i ovn

12 portioner
(Kan spises i alle 3 faser af South Beach kuren)



Ingredienser:
100 g spinat (optøet vægt efter væde er knuet fra)
1 ds artiskokhjerter (drænet vægt ca. 190 g)
1 squash (eller courgette)
1 løg
100 g linser efter eget valg
9 æggehvider (nemmest at købe dem pasteuriserede I én pakke)
5 store æg
1 dl skummet- eller minimælk
1 tsk salt
½ tsk peber
1 tsk tørret chili 

Sådan gør du:
Kog linserne som anvist på pakken og afkøl dem. Snit løget fint, skær artiskok og squash i mindre stykker og rør derefter alle ingredienser godt sammen sammen i en skål. Hæld massen i et ovnfast fad med bagepapir (Ca. 35 x 28 x 6 cm). Sættes i forvarmet ovn på 180 grader varmluft i 30 min.

Sæt æggekagen til køl og skær den ud i 12 stykker.

Tip:
Jeg fryser stykkerne ned enkeltvis, så de er nemme og hurtige at varme i micro'en om morgenen til en god kop kaffe. En god sund start på dagen, som gerne skulle holde dig mæt frem til formiddag, hvor det er godt med et mellemmåltid :)

Man kan også med fordel bruge andre grøntsager i morgen-æggekagen. Kylling, kalkunbacon eller skinke virker også helt fint deri – Prøv dig frem!

Kommentarer