torsdag den 17. februar 2011

Spicy rejer

Til 4 personer
(Kan spises i alle 3 faser, hvis du erstatter rørsukker med sødemiddel (pulver) - men jeg tillader mig at synde!)



Ingredienser:
500 g optøede tiger rejer – Pillede med stadig med halen på
1 tsk rørsukker (eller det der er tilsvarende i pulver-sødemiddel)
1/4 tsk salt
1 rød frisk chili (med kerner, hvis du kan li’ det stærkt)
3 fed hvidløg
1/2 tsk stødt spidskommen
1/2 tsk stødt koriander
1/2 tsk tørret oregano
1 1/2 spsk avokado olie
Lime både

Sådan gør du:

Hak chili og hvidløg fint. Læg de pillede rejer i en skå og drys med rørsukker, salt og chili – vend forsigtigt rundt.

Bland spidskommen, koriander og origano til en krydderiblanding. Bland forsiktigt rejerne med krydderiblandingen til den er jævnt fordelt.

Opvarm 1 spsk. avokado olie i en wok og tilsæt rejerne, som sauteres i ca. 5 min. Placer rejerne på et fad og dryp den sidste ½ spsk avokado olie hen over rejerne. Serveres med limebåde.

Rejerne er skønne som topping på f.eks. frisk fuldkornspasta ellers som del i en tapas :)

2 kommentarer:

  1. Uhm, de ser vel nok lækre ud :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Og de smager vildt godt - Må snart have dem ind i madplanen igen :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...