Mandler i chokolade med lakrids-kakao pulver

(Kan spises i moderate mængder i fase 2 og 3 - evt. som en lille "dessert" om aftenen)


Ingredienser:
Mandler
Mørk chokolade min. 70%
Sukkerfrit lakridspulver
Mørk kakao

Sådan gør du:
Tørrist mandlerne på en pande og lad dem køle helt af. Bland lakridspulver og kakao til den smag du kan li'.

Smelt chokoladen langsomt i mikroovnen i en skål og kom derefter et par mandler ad gangen ned i den varme chokolade. Fisk mandlerne op med en gaffel og slå overskydende chokolade af på kanten af skålen.

Vend de våde mandler i kakao-lakrids blandingen og læg dem til afkøling på bagepapir til de er størknet helt. Inden de serveres eller kommes i en opbevaringsbøtte, hældes mandlerne over i en si, hvor de bankes meget forsigtigt fri for overskydende kakao-lakridspulver.

Kommentarer