Nem 70'er retro fattigmandsgryde

Til ca. 6 portioner
(Kan spises i fase 2 og 3 af South Beach kuren)


Ingredienser:
1 kg grydesteg
3 store løg
2 spsk olie
1 spsk paprika
1 tsk tørret timian
2 spsk friskhakket rosmarin
8 enebær
2 laurbærblade
3 store gulerødder
2 persillerødder
1/2 knoldselleri
1 liter bouillon (af terning - okse)
1/2 dl mælk

Sådan gør du:
Fjern snorene fra stegen og skær den i tern. Hak løgene groft og svits dem i olien i en stor gryde. Når de er gyldne tilsættes kødet i tern og svitses til det ikke længere syner rødt på ydersiden. Drys alle krydderier over og bland godt. Tilsæt 1 liter bouillon og lad retten simre i 1,5-2 timer til kødet er godt mørt.

Skær gulerødder, pastinak og knoldselleri i tynde stænger og kog dem med i rettet i de sidste 20-25 min - Hæld eventuelt mere bouillon i. Til sidst tilsættes mælken og der smages til med salt og peber.

Tip:
Jeg fryser denne ret ned i portioner, så den er nem at tage med på jobbet og varme op som frokost :) Når retten er kølet helt af, kan der med fordel fjerne fedtet, som er "steget til toppen"...

Kommentarer