Marineret tunsteak med bok choy

Til 4 personer
(Kan spises i alle faser af South Beach livsstilen)

Ingredienser:
4 store og friske tunsteaks
4 spsk soja
2 spsk miso pasta
1 presset fed hvidløg
1 tsk friskrevet ingefær
1 kg bok choy
Evt. sesamfrø
Frisk lime i både

Sådan gør du:
Bland soya, miso, hvidløg og ingefær sammen til en marinade. Hæld marinaden i en frysepose sammen med tunsteaks og vend meget forsigtigt, men godt rund og læg på køl i ca. 1 time inden stegning.

Bok choy koges i let-saltet vand i 4 min. Opvarm en slip-let pande og steg tunen ved høj varme i ca. 1,5 min pr. side - alt afhængig af tykkelsen. Tunen skal endelig ikke have for meget, så spørg eventuelt din fiskehandler til råds, når du køber steaken!

Anret tunsteaken med bok choy, limebåde og drys evt. lidt sesamfrø hen over retten. Nam nam og der er serveret :)

Kommentarer

  1. Hvor enkelt og lækkert! og så minder det mig om, at jeg skal blive bedre til at handle grønt ved små grønthandlere i stedet for i supermarkeder.

    :) C.

    SvarSlet
  2. Hvor enkelt og lækkert! og så minder det mig om, at jeg skal blive bedre til at handle ved små lokale grønthandlere i stedet for i supermarkeder

    :)C.

    SvarSlet
  3. Jeg køber også gerne ved de små asiatiske butikker, specielt når jeg køber bok choy :)

    ... man ender dog næsten altid med mere i kurven end det man lige står og mangler ;)

    SvarSlet
  4. Ej, det er bare for længe siden jeg har fået en tunsteak :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  5. ... Og hvis bare man havde råd til at spise det noget oftere :)

    SvarSlet

Send en kommentar