Mørbrad med sellerifritter og bacontzatziki

4 personer
(Må spises i alle 3 faser af South Beach kuren, hold dog lidt igen med bacontzatzikien)




Ingredienser:
600 g svinemørbrad
1-2 spsk. friske timianblade
1 knoldselleri
150 g kalkunbacon skåret i mindre strimler
½ agurk
2½ dl græsk yoghurt light
1 stort fed hvidløg
30 g groft hakket hasselnødder (eller valnødder)
1 tsk. dijonsennep
3 spsk. hakket purløg
Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200° varmluft. Brun mørbraden på alle sider i smør på en pande. Læg den i et ovnfad, og drys med timian, salt og peber. Steg mørbraden i ovnen ved 200° varmluft i ca. 15 minutter eller til kernetemperaturen viser 68-70°.

Skræl knoldselleriet og skær det i pommes lignende stykker. Læg dem på en bageplade med bagepapir, drys med salt og bag dem ved 200° varmluft i ca. ½ time til de er møre.

Steg baconstrimlerne sprøde på en pande. Riv agurken groft og pres omhyggeligt væden fra. Bland yoghurt, agurk, presset hvidløg, sennep og purløg. Smag til med salt og peber, og stil det i køleskabet, til det skal serveres. Lige inden serveringen røres de sprødstegte baconstrimler og de grofthakkede hasselnødder i.

Tag mørbraden ud af ovnen, pak den ind i sølvpapir og lad den hvile i ca. 10 minutter.

Så er det hele klar til at blive anrettet og serveret på en tallerken :)

Kommentarer

  1. bacontzatziki - jeg elsker det alene på navnet :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Ja - what's not to like :D

    SvarSlet
  3. Hørt! Bacontzatziki er lige blevet sat på weekendmenuen her i huset. Hvorfor har man ikke tænkt på det før?!

    Lækker blog og lækre opskrifter :)

    Hej fra Jane

    PS: Og tak for din hilsen ovre hos mig. Altid dejligt at møde ligesindede :)

    SvarSlet
  4. Helt enig - én ting er at være på kur, en helt anden ting er at have ændret livsstil. Jeg vil dog stadig give mig selv lov til restaurantbesøg, god vin, og af og til lidt junk - det er vigtigt ikke at være fanatisk :)

    SvarSlet
  5. Lydes spændende den bacon tzasaki
    - den må afprøves :)
    og sikke meget fin inspiration til madplanen du har her!

    SvarSlet
  6. Ja, jeg synes lidt der manglede noget inspiration, så jeg kan jo lige så godt lade andre nyde godt af de ting jeg laver i køkkenet :)

    SvarSlet

Send en kommentar