torsdag den 21. juli 2011

Rugspaghetti med kammuslinger og persille pesto

Til 2 personer
(Kan spises i fase 2 og 3 af South Beach kuren)



Ingredienser:
250 g rugspaghetti

150 g kammuslinger

2 spsk light smør (Til at stege kammuslingerne i)

30 g persille (uden stængler)
1 spsk kapers i salt, skylles under koldt vand

30 g pinjekerner

1 fed hvidløg
Reven skal af en 1/2 usprøjtet citron
2 spsk olivenolie

Salt og peber

Sådan gør du:
Dup kammuslingerne tørre. Smelt smørret i en pande, steg kammuslinger i 1 minut ved høj varme på hver side, læg derefter kammuslingerne til side og dup dem let af for overskydende fedt.

Blend persille, pinjekerner, kapers, hvidløg og olie i en foodprocessor til en ønsket pesto konsistens- Jeg kan godt li den lidt grov :) Bland pestoen med citronskal og smag til med salt og peber.

Kog rugspaghettien ca. 1 minut mindre end anvist på posen. 
Når spaghettien er kogt, hældes vandet fra og persillepestoen og kammuslingerne vendes med spaghettien i gryden.
 Varm det hele i 3 minutter mens der forsigtigt vendes rundt. 
Smag til med salt og peber og server straks.

4 kommentarer:

  1. Det ser lækkert ud - ligesom alle dine andre opskrifter :) er rugspaghetti det samme som fuldkornsspaghetti?

    SvarSlet
  2. Tusind tak for komplimentet :)

    Fuldkornspasta er lavet af fuldkornshvedemel og rugpasta er lavet af fuldkornsrugmel :)

    Der er - alt afhængig af kvaliteten - ca. 6-8% kostfibre i fuldkornspasta, men ca. 12 % i rugpasta...

    Smagen er også forskellig - da rugpasta smager lidt mere "bitter" (som rugbrød) end fuldkornspastaen...

    SvarSlet
  3. Det ser virkelig lækkert ud.
    Jeg er aldrig stødt på rugpasta. Hvor køber du det henne?

    SvarSlet
  4. Jeg køber det hos Ren Kost i Aarhus, men jeg er sikker på at de har det i flere helse-agtige butikker :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...