Fiberrige luxus squashboller

Giver ca. 20 rimelig store boller
(Kan spises i fase 2 og 3 af South Beach livsstilen og kan varmt anbefales til morgenbordet!)

Ingredienser:
½ liter lunken vand
½ pak gær
2 spsk olie
2 tsk salt
1 dl kærnemælk
1 dl grahamsmel
1 dl fuldkornsmel
1 dl hvedeklid
1 dl rugmel
1 dl havregryn
1 dl kikærte mel
175 g revet squash
75 g grofthakkede valnødder
½ dl hørfrø
½ dl sesam frø
Hvedemel
Lidt mælk til pensling

Sådan gør du:
Gær, salt og olie røres ud i lunken vand til gæren er opløst. Derefter tilsættes alle andre ingredienser og til slut blander du hvedemel i for resten. Dejen skal være klistret.

Dejen skal hæve i ½ time et lunt sted.  Derefter "formes" bollerne ved hjælp af 2 skeer på bagepapir på en ovnplade og sættes til hævning ½ time. Inden de sættes i ovnen pensles de med mælk og drysses eventuelt med lidt sesamfrø.

Bages i 20-25 min - alt afhængig af hvor store man har lavet bollerne - ved 180 grader varmluft.

Kommentarer

  1. Jeg lavede en lidt modificeret version og de var bare super lækre og saftige! MUMS!

    SvarSlet
  2. Ja man kan også sagtens bruge gulerødder :) Og har man ikke lige kikærtemel kan man bruge ekstra hvedemel...

    SvarSlet

Send en kommentar