Pasta med rosmarin og serranoskinke

Til 2 personer
(Kan spises i fase 2 og 3 af South Beach kuren)




Ingredienser:
500 g frisk fuldkornspasta (på billedet har jeg brugt ravioli)   
100 g serranoskinke plukket i "strimler"   
Frisk grofthakket rosmarin fra 4 kviste
6 fed finthakket hvidløg
2 løg skåret i lange strimler
250 g champignoner skåret i kvarte
Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du:
Svits løg, hvidløg og rosmarin i lidt olie på en slip-let pande og tilsæt derefter champignonerne, som steges med nogle minutter og krydres med salt og friskkværnet peber.

Kog pastaen efter anvisningen og vend den derefter i blandingen på panden sammen med serranoskinken.

Super simpel og virkelig smagfuld ret! Nam nam :)

Kommentarer

  1. Kære Karina,

    Jeg har lige prøve den her opskrift, og jeg må sige at den er fantastisk.

    Jeg var lidt skeptisk over at bruge ”så meget” hvidløg, men det var nok til at få den rigtige smag.

    Jeg har brugt ravioli med svampe fyld og de passer meget godt til retten, synes jeg. Jeg tilsatte mindre serrano-skinke for at tilpasse retten til min egen smag og fordi serrano-skinken er meget salt og gør retten lidt for kraftig til min smag.

    Tak for opskriften!!

    Mvh.

    Sonia

    SvarSlet
  2. Hej Sonia

    God idé med ravioli med svampefyld til opskriften - Det matcher jo champignonerne rigtig godt :)

    Det er helt rigtigt, at serrano er salt og derfor tilføjer jeg heller ikke selv salt til retten. Men andre har mere salt-tunge og synes det vil mangle...

    Tusind tak for dejlig feedback - Skønt at høre om resultaterne fra andre :)

    SvarSlet

Send en kommentar