Bøf med spejlæg og tomatsalsa

Til 2 personer
(Kan spises i fase 2 og 3 af South Beach kuren)


Ingredienser:
400 g magert hakket oksekød
2 æg
2 skriver ristet rugbrød
Salat
Champignon skåret i skiver
Kapers
Rødløg skåret i ringe

Til salsaen:
3 hakkede tomater
½ finthakket rødløg
½ finthakket chili uden kerner
2 finthakket fed hvidløg
2 spsk hakket koriander
Salt og peber
Saft fra lime

Sådan gør du:
Bland alle ingredienserne til salsaen og smag til med salt, peber og lime. Lad salsaen trække i køleskabet inden servering.

Steg champignon uden fedtstof på en slip-let pande.

Form kødet til 2 store dejlige bøffer og steg dem i lidt olie ca. 3-5 min. på hver side - alt afhængig af om du er til rosa eller "gråt" kød ;) Krydr med salt og peber.

Steg æggene til 2 spejlæg på en anden pande. Rist rugbrødet og placer salatblade derpå, så champignon, dernæst bøffen og til sidst spejlægget ovenpå. Der toppes med tomatsalsa, rødløg ringene og kapers.

Kommentarer

  1. OMG hvor ser det GODT ud!!! Det skal vi da SÅ meget have i nær fremtid :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Ham herhjemme var også helt vild i øjnene, da det blev serveret :D

    SvarSlet
  3. Uha, det ser lækkert ud. Skal vi helt klart have her i weekenden. Tak for tippet :)

    Hilsen

    Per
    restauranter København
    http://restauranter-københavn.dk/

    SvarSlet
  4. Det var da så lidt :)

    Det er også dejligt nemt at lave, så man kan bruge mere tid ude i det gode vejr end i køkkenet :)

    SvarSlet
  5. Kan næsten ikke vente med at smage! Ser riiiigtig godt ud :D

    SvarSlet

Send en kommentar