torsdag den 26. maj 2011

Salat med kylling, kikærter og parmaskinke

Til 2 personer
(Kan spises i fase 2 og 3 af South Beach livsstilen. Skal den spises i fase 1, skal appelsin erstattes med saft fra citron eller lime)


Ingredienser:
1 dl tørrede kikærter
2 kyllingebrystfileter
75 g blandet salat
1 bdt grofthakket basilikum
2 tomater skåret i både
70 g parmaskinke revet i strimler
1 tsk. olie
2 tsk. hvidvinseddike
2 spsk. saft fra appelsin
Salt og peber

Sådan gør du:
Sæt kikærterne i blød ca. 8 timer og kog dem i let saltet vand i ca. 30-45 min. (Jeg kan godt li' der er lidt bid i dem til salater, så jeg koger dem 30 min.) - Sæt dem derefter til afkøling.

Gennemsteg kyllingebrystfileterne, krydr med salt og peber og sæt til afkøling. Skær kyllingebrysterne i skiver efter afkøling og bland dem med de afkølede kikærter, salat, basilikum, tomat og parmaskinke. Pisk olie, hvidvinseddike og appelsinsaft sammen, smag til med salt og peber - og hæld over salaten.

Dejlig nemt måltid, som kan spises både som aftensmad eller som frokost :)

Tip:
Hvis du ikke har fået sat kikærter i blød, kan du også bruge kikærter fra dåse - jeg synes dog ikke de er nær så sprøde som når man selv kan styre kogetiden :)

4 kommentarer:

  1. Jeg er ikke så godt til kikærter når de ikke er i hummus, men jeg tror alligevel at jeg vil forsøge mig med denne salat. Den ser skøn ud :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Jeg tror tricket er ikke at udkoge kikærterne, og ikke at bruge for lidt salt i kogevandet - det synes jeg i hvert fald hjælper. Ellers kan du prøve at dryppe lidt ekstra appelsinsaft over salaten :)

    SvarSlet
  3. Sikken en lækker salat! Jeg har lavet marinaden så den passer til min smag og brugt lidt mindre kød. Jeg synes, at det er en fantastisk ide at bruge appelsinsaft i marinaden som du har gjort. Tak for opskriften!

    SvarSlet
  4. Det var da så lidt :) Og ja, appelsinsaft i dressing/marinade er slet ikke så tosset - specielt ikke til kylling :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...